Pludselige, kraftige smerter i maven eller ryggen hos en ældre er en nødsituation, ikke en tid: ring 112. Uden for åbningstid skal du ringe 1813 i Region Hovedstaden, 1818 i Region Sjælland eller til lægevagten andre steder.
Hvad der kommer til i årene frem
Hver linje er en undersøgelse; hver prik er en aftale. Rul, og din alder stiger: se, hvad der starter og stopper ved hver fødselsdag.
Screening for tarmkræft (afføringsprøve, FIT), hvert 2. år
Ved 71
Stopper: Blodsukkertest for diabetes
Ved 75
Stopper: Screening for tarmkræft (afføringsprøve, FIT)
Efter 74–75 år anbefales de fleste screeninger ikke længere rutinemæssigt, fordi gevinsten først kommer efter flere år. Om du skal fortsætte, beslutter du sammen med din læge ud fra dit helbred og dine ønsker.
Hvad hver undersøgelse er værd
Det samme spørgsmål for hver: pr. 1.000 personer, hvor mange dødsfald af sygdommen forebygger undersøgelsen? Nogle tal kommer fra forsøg (personer der blev inviteret, eller tilfældigt fordelt til undersøgelsen), andre fra en model, der antager, at alle møder op; hvert tal har sin egen tidsperiode, som står ved siden af. For knogleskørhed er tallet hoftebrud, ikke dødsfald. Undersøgelserne er derfor ikke rangordnet på én skala.
Hvert lille kvadrat er en person; der er 10.000.
Blodtryk
18–39, hvert 3. år (eller hvert 5. år hvis normalt); fra 40 år, hvert år
Forhøjet blodtryk, som ikke giver symptomer og øger risikoen for blodprop i hjertet og slagtilfælde.
intet estimat for forebyggede dødsfald
Intet forsøg sammenligner personer, der har fået målt blodtrykket, med personer, der ikke har. Gevinsten kommer fra behandlingen, som tydeligt mindsker blodpropper i hjertet og slagtilfælde.
Hvad forskningen viser
Måles fra 18 år: hvert 3.-5. år frem til 40 år hvis normalt, derefter hvert år (amerikansk vejledning, USPSTF). Danmark har ingen generelle helbredstjek.
Kolesterol og 10-års risiko for blodprop i hjertet og slagtilfælde
Mænd: fra 40 år, hvert 5. år; Kvinder: fra 50 år, hvert 5. år
Din risiko for blodprop i hjertet eller slagtilfælde i de næste 10 år, beregnet ud fra kolesterol, blodtryk, alder og rygning.
intet estimat for forebyggede dødsfald
Gevinsten kommer fra behandlingen: i 18 forsøg med voksne uden tidligere blodprop i hjertet eller slagtilfælde betød statiner ca. 3,5 færre dødsfald pr. 1.000 behandlede over 6 måneder til 6 år.
Hvad forskningen viser
Europæisk forebyggelsesvejledning (ESC, 2021): risikovurdering kan overvejes hos mænd over 40 år og kvinder over 50 år.
fra 18 år, én gang, hvis du aldrig er blevet testet (igen efter enhver ny risiko)
Virus, der skader leveren lydløst i årtier, frem til skrumpelever eller kræft. Hepatitis C helbredes nu med tabletter på 8–12 uger.
intet estimat for forebyggede dødsfald
Der findes ikke et estimat for, hvor mange dødsfald selve testen forebygger. Gevinsten kommer fra behandlingen: hepatitis C helbredes hos over 95 % af de behandlede.
Hvad forskningen viser
Intet generelt screeningsprogram; test anbefales efter enhver mulig risiko.
Usynlige spor af blod i afføringen, et tegn på polypper og tarmkræft. En positiv test fører til en kikkertundersøgelse af tarmen (koloskopi), hvor polypper kan fjernes med det samme.
Har en forælder, en søskende eller et barn haft tarmkræft, så vent ikke på programmet: kikkertundersøgelse begynder ved 40 år eller 10 år før den alder, dit familiemedlem fik diagnosen, alt efter hvad der kommer først. Fortæl det til din læge.
24–28pr. 1.000
undgåede dødsfald af tarmkræft pr. 1.000 personer screenet fra 45 til 75 år, modelestimat (USA)
modelestimat
Modellen forudsætter en afføringsprøve (FIT) hvert år (eller en kikkertundersøgelse hvert 10. år) fra 45 år. Det danske program, hvert 2. år fra 50 år, forebygger lidt færre dødsfald.
Hvad forskningen viser
En afføringsprøve (FIT) hjemme hvert 2. år fra 50 til 74 år.
23–29, hvert 3. år (en celleprøve); 30–59, hvert 5. år (en HPV-test); 60–64, én gang, hvis du aldrig er blevet testet (en sidste HPV-test)
HPV-typer med høj risiko, som over år kan forvandle celler i livmoderhalsen til kræft. En positiv test fører til en celleprøve og om nødvendigt en kolposkopi, hvor forandringer findes, før de bliver til kræft.
8pr. 1.000
undgåede dødsfald af livmoderhalskræft pr. 1.000 kvinder med HPV-test hvert 5. år fra 30 til 65 år sammenlignet med ingen screening: fra 8,34 til 0,29 (modelestimat, USA)
modelestimat
Hvad forskningen viser
En celleprøve hvert 3. år fra 23 til 29 år, en HPV-test hvert 5. år fra 30 til 59 år og en sidste HPV-test mellem 60 og 64 år.
Skanning for udvidelse af hovedpulsåren i maven (aortaaneurisme)
En udvidelse af hovedpulsåren i maven, som ikke giver smerter eller tegn, før den brister.
4,6pr. 1.000
forebyggede dødsfald af aortaaneurisme pr. 1.000 mænd inviteret til én skanning, over 13 år (MASS-forsøget)
målt i et forsøg
I december 1948 åbnede kirurgen Rudolph Nissen Albert Einsteins mave i Brooklyn og fandt en stor udvidelse på hovedpulsåren. Der var ingen måde at erstatte den på, så han pakkede den ind i cellofan for at stive den af. Einstein levede seks år mere. I april 1955 bristede udvidelsen; han afslog operation og døde den 18. april. I dag ses den samme udvidelse på en skanning, der tager få minutter.
Hvad forskningen viser
Intet program: screening af mænd ved 65 år blev anbefalet, men aldrig finansieret.
Prostatakræft, herunder mange små svulster, der aldrig ville have gjort skade.
Har din far eller bror haft prostatakræft, eller har du afrikansk baggrund, begynder samtalen om PSA ved 45 år; med en BRCA2-mutation ved 40 (den europæiske urologiske retningslinje, EAU).
2,2pr. 1.000
forebyggede dødsfald af prostatakræft pr. 1.000 mænd på 55–69 år inviteret til PSA-test, over 23 år (ERSPC)
målt i et forsøg
Mere end 45 % af de mænd, der blev testet ved hver runde, havde mindst én falsk positiv test over 10 år, og 20–50 % af de kræfttilfælde, der blev fundet, ville aldrig have gjort skade.
Hvad forskningen viser
Ingen screening: PSA er ikke pålidelig nok. Det er en beslutning, du tager sammen med din egen læge, især hvis du har kræft i familien.
Knogleskørhed: knogler, der brækker ved et almindeligt fald.
5pr. 1.000
forebyggede hoftebrud pr. 1.000 ældre kvinder, over 4–5 år (tre forsøg)
målt i forsøg
Hvad forskningen viser
Intet screeningsprogram.
Sådan får du det
Via henvisning fra din egen læge hvis din risiko er øget.
Tjek for hudkræft
Modermærkekræft og anden hudkræft, ved en undersøgelse af hele din hud, også hovedbunden.
intet estimat for forebyggede dødsfald
Intet forsøg har vist færre dødsfald af modermærkekræft ved at undersøge huden hos personer uden symptomer; undersøgelserne finder til gengæld mange pletter, der fører til vævsprøver.
Hvad forskningen viser
Intet screeningsprogram. Hold øje med din egen hud og gå til din egen læge med et modermærke, der forandrer sig.
Private klinikker sælger »komplette« helbredstjek. Undersøgelserne herunder indgår ofte i dem og har ingen dokumenteret effekt på overlevelse hos personer uden symptomer og med gennemsnitlig risiko; nogle gør skade. Har du symptomer, skal du til lægen – ikke bruge en screeningsliste.
Tumormarkører (CEA, CA-125, CA 19-9, CA 15-3, AFP) uden symptomer
I to store forsøg med CA-125 var kvinder, der blev testet, ikke mindre tilbøjelige til at dø af kræft i æggestokkene. Mellem 1 % og 3 % blev opereret uden at have kræft, og op til 15 % af dem fik alvorlige komplikationer.
I Sydkorea steg antallet af diagnoser med kræft i skjoldbruskkirtlen til det femtenfoldige på 18 år, efter at ultralyd blev en del af rutinetjek, mens dødsfaldene var uændrede. Af dem, der blev opereret, fik 11 % skader på biskjoldbruskkirtlerne.
Den amerikanske myndighed FDA oplyser, at den ikke kender til dokumentation for, at helkropsskanninger af personer uden symptomer gavner mere, end de skader. Skanningerne finder ofte »noget« hos mange, og hvert fund fører til flere undersøgelser.
En Cochrane-oversigt over 17 forsøg med over 230.000 personer fandt ingen forskel i dødsfald mellem personer inviteret til generelle helbredstjek og dem, der ikke var. Det, der betyder noget, er de undersøgelser, der passer til din alder – ikke hvor mange.
Den amerikanske anbefaling fraråder det direkte: det ændrer ikke, hvordan det går med dit hjerte, men det kan starte unødvendige opfølgende undersøgelser.
Den amerikanske retningslinje fraråder det: i denne alder ville de fleste kræfttilfælde, der findes, aldrig have gjort skade, og behandlingen sætter sine spor.
Gratis nationale programmer: en celleprøve hvert 3. år fra 23 til 29 år, derefter en HPV-test hvert 5. år fra 30 til 59 år og en sidste mellem 60 og 64 år; en mammografi hvert 2. år fra 50 til 69 år; en afføringsprøve (FIT) hjemme hvert 2. år fra 50 til 74 år. Besøg hos din egen læge er gratis i sikringsgruppe 1.
Hvilke undersøgelser skal du have som 40-årig?
Kvinder: Screening for livmoderhalskræft, Blodtryk, Blodsukkertest for diabetes, Hepatitis B og C, test én gang, HIV, test én gang. Mænd: Blodtryk, Kolesterol og 10-års risiko for blodprop i hjertet og slagtilfælde, Blodsukkertest for diabetes, Hepatitis B og C, test én gang, HIV, test én gang.
Hvilken screening skal du have fra 50 år?
Kvinder: Screening for livmoderhalskræft, Screening for brystkræft (mammografi), Screening for tarmkræft (afføringsprøve, FIT), Blodtryk, Kolesterol og 10-års risiko for blodprop i hjertet og slagtilfælde, Blodsukkertest for diabetes, Hepatitis B og C, test én gang, HIV, test én gang. Mænd: Screening for tarmkræft (afføringsprøve, FIT), Blodtryk, Kolesterol og 10-års risiko for blodprop i hjertet og slagtilfælde, Blodsukkertest for diabetes, Hepatitis B og C, test én gang, HIV, test én gang. Der er ingen national lungescreening, kun et pilotprojekt på Fyn; er du storryger, så tal med din egen læge.
Hvilken screening skal du have fra 65 år?
Kvinder: Screening for brystkræft (mammografi), Screening for tarmkræft (afføringsprøve, FIT), Blodtryk, Kolesterol og 10-års risiko for blodprop i hjertet og slagtilfælde, Blodsukkertest for diabetes, Hepatitis B og C, test én gang, HIV, test én gang. Mænd: Screening for tarmkræft (afføringsprøve, FIT), Blodtryk, Kolesterol og 10-års risiko for blodprop i hjertet og slagtilfælde, Blodsukkertest for diabetes, Hepatitis B og C, test én gang, HIV, test én gang. Der er ingen national lungescreening, kun et pilotprojekt på Fyn; er du storryger, så tal med din egen læge.
Kan et privat helbredstjek betale sig?
Som regel ikke. En Cochrane-oversigt over 17 forsøg fandt, at generelle helbredstjek ikke ændrede dødeligheden; et stort dansk forsøg, Inter99, fandt det samme. Tumormarkører og helkropsscanninger hos personer uden symptomer giver mange falsk positive svar. Det, der tæller, er den screening, der passer til din alder.
Kolonnen med dokumentation følger Sundhedsstyrelsens nationale screeningsprogrammer; for størrelsen af hver gevinst de randomiserede forsøg og den amerikanske forebyggelsesgruppes (USPSTF) evidensgennemgange. Hvor Danmark ikke har et program, står det på siden.
Reddede liv er absolutte tal: undgåede dødsfald pr. 1.000 personer, ikke »42 % færre«. Nogle tal kommer fra forsøg (inviterede personer, fulgt i et fast antal år), andre fra modeller, der forudsætter, at du tager hver test hele livet. De er markeret hver for sig og rangeres ikke.
Denne side kan ikke erstatte rådgivning fra din egen læge. Har du symptomer, kræft i familien eller en kronisk sygdom, er din liste en anden og laves sammen med lægen.
Hvorfor aldrene ændrer sig
Aldersgrænserne for screening ændres, når der kommer ny viden, og på det seneste er de flyttet ned, fordi nogle sygdomme nu rammer tidligere: i 2021 sænkede USA tarmscreening fra 50 til 45 år, da tarmkræft steg hos yngre voksne, og diabetestest fra 40 til 35 år; Spanien og Østrig udvidede deres programmer i 2025–2026. Alle regler her er tjekket i september 2026. Screening finder sygdom tidligt; det forebygger den ikke. Den anden halvdel er den samme: lad være med at ryge, hold en sund vægt, bevæg dig mere og drik mindre.
Kilder
Alle regler og tal på siden med deres kilde. Tjekket den 27. september 2026.